Om
Om Rosa & Linde
Rosa & Linde er en lille artisan virksomhed med fokus på bæredygtige og håndlavede smykker inspireret af Naturens elementer og deres varme, gyldne toner.
Vi lever i en tid, hvor vi ikke længere kan ignorere vores indflydelse på klimaet – og enhver person har valget og evnen til at gøre noget. Ved at støtte små virksomheder og bære dine værdier, er du allerede med til at gøre en stor forandring.
Alle Rosa & Linde smykker bliver skabt i ceremoni. Med intentioner om at kreere noget tidsløst og varigt. Noget råt og dog poleret. Gyldne og varme jordiske toner mødes i træ og metal. Et hårdt element bliver blødt i håndskulpturerede former. Skabt til at blive båret og elsket. Til at blive en del af minder og historier.
Om personen bag
Mit navn er Laura og jeg er mennesket og kunsthåndværkeren bag Rosa & Linde. På nuværende tidspunkt driver jeg denne lille virksomhed på deltid, men ideelt set håber jeg på en dag at kunne leve af mit håndværk. Jeg opsøger altid forskellige kreative metoder at udøve og udtrykke mig på, da jeg mener, at dét at skabe og kreere med hænderne er en af de mest nærende ting du kan gøre for dig selv. Jeg har altid Jorden i tankerne når jeg henter inspiration og materialer fra Naturen selv i mine kreationer.
Hvis du føler dig draget af et eller et par af mine værker, så ved, at jeg er dybt taknemmelig og at du hjælper mig med at leve gennem at skabe og lave noget, jeg elsker. Tak, fordi du er her.
♥